Tamron SP 35mm f/1.4 Di USD

Lysstærkt og vejrbestandigt 35 mm objektiv i absolut topklasse. Udnytter full-frame, men kan også bruges på kameraer med APS-C-sensor.

Med sin høje lysstyrke, exceptionelle optiske kvalitet og hurtige autofokus er Tamron SP 35mm f/1,4 Di USD et ideelt objektiv til motiver som reportage, gadefotografering, portræt, bryllup og sport.

Vejrbestandig og hårdfør

Tamron SP 35mm f/1.4 Di USD er udstyret med gummipakninger, der forhindrer regn og fugt i at trænge ind ved alle de udsatte punkter. Frontlinsen er forsynet med fluorbelægning, der afviser vanddråber samt fedt og gør den nem at holde ren.

Det ydre materiale er ikke kun elegant med sin glatte, matsorte overflade, men også modstandsdygtig over for slag og ridser. Objektivets solide byggekvalitet giver en følelse af ægte topkvalitet og bidrager sammen med Tamrons 5 års garanti til at skabe rammerne for et trygt køb.

Hurtig, stille og skræddersyet autofokus

Autofokus drives af Tamrons lydsvage USD-fokusmotor (Ultrasonic Silent Drive). Den høje lysstyrke sætter specielle krav, og Tamron har skræddersyet fokusmekanismen, så den kan bevæge de tunge linseelementer hurtigt og med høj præcision. Sidstnævnte er særlig vigtigt, når man skyder med meget lav dybdeskarphed på blænde 1.4. USD-fokusmotoren gør det også muligt at efterjustere fokus manuelt uden først at skulle skifte fra AF- til MF-indstilling.

Optik af højeste klasse

Den optiske konstruktion af Tamron SP 35mm f/1,4 Di USD er fra øverste hylde og består af 14 linseelementer opdelt i 10 grupper. Disse omfatter tre asfæriske linser, der korrigerer billedfejl som sfærisk aberration og astigmatisme. Tilsammen sikrer de, at objektivet giver høj skarphed over hele billedfladen selv ved fuld blændeåbning og ekstraordinær flot opløsning efter kun moderat nedblænding.

Fire linser lavet af LD-glas (Low Dispersion) minimerer kromatisk aberration, uønsket farvespredning i motiver med skarpe konturer. Mængden af kromatisk aberration er så lav, at den i praksis er usynlig. Optikken og dens blændeåbning med ni blændelameller er også skabt til at sikre en blød og behagelig bokeh (gengivelsen af slørede områder), hvilket er en vigtig egenskab ved mange lysstærke objektiver.

Tamron SP 35mm f/1.4 Di USD anvender desuden Tamrons avancerede anti-refleksbehandling BBAR-G2, der garanterer billeder med høj kontrast og klarhed selv under svære forhold som lavt sollys, spotlights under koncerter og motiver med blanke detaljer.

Fremtidssikker investering

Selvom Tamron 35mm f/1.4 Di USD er skabt som en vidvinkel til full-frame, fungerer den også glimrende som en lysstærk normaloptik på modeller med APS-C-sensor. Den kan også bruges på de nyeste systemkameraer fra Canon og Nikon, når de kombineres med disse producenters specielle objektivadaptere (Canon EF til EOS R og Nikon FTZ-adapter). Lysmåling, blændejustering og autofokus fungerer så normalt.

Med Tamron Tap-in Console (tilbehør) kan man selv opdatere objektivets firmware og om nødvendigt finjustere autofokus via særlig software. Tap-in Console gør Tamron 35mm f/1,4 Di USD til en fremtidssikker investering.

Egenskaber

  • Lysstærkt og vejrbestandigt vidvinkelobjektiv
  • Ekstraordinær optisk ydelse ved alle blændeåbninger
  • Skabt til full-frame, men kan også bruges på et APS-C-kamera
  • Optisk konstruktion med 3 asfæriske linser og 4 linser af LD-glas
  • Avanceret anti-refleksbehandling, BBAR-G2, giver høj kontrast selv under svære lysforhold
  • Frontlinse med fluorcoating, der afviser fedt og vanddråber
  • USD-motor med skræddersyet fokusmekanisme til stille, hurtig og præcis fokusering
  • Kan også bruges på systemkameraer (med producentens adaptere)
  • Tamron Tap-in Console (ekstraudstyr) gør objektivet fremtidssikker

Specifikationer

Foto / Video
Foto
Fokustype
Autofokus
Billedformat
Full-Frame, APS-C
Mindste blændeåbning
16
Diameter (mm)
81 mm
Filterstørrelse (cirkulær) (mm)
72 mm
Fast brændvidde (mm)
35 mm
Farve
Sort
Objektiv/Kamerafatning
Nikon F, Canon EF
Maksimal forstørrelse (x)
0.2 x
Billedstabilisering
Ingen
Største blændeåbning
1.4
Nærgrænse (cm)
30 cm
Blændelameller
9
Længde (mm)
102 mm, 105 mm
Linseelementer og grupper
14/10
Vægt (g)
805 g, 815 g

Varianter

111896
Nikon
F045N
EAN: 4960371006628
Subtract 1 itemAdd 1 item
Læg i kurv
111897
Canon
F045E
EAN: 4960371006611
Subtract 1 itemAdd 1 item
Læg i kurv