alt=""
alt=""

Pressemeddelelse

2009-11-27

Focus Nordic bliver Nordens største fotodistributør

Fusion efter næsten 20 års tæt nordisk samarbejde

Focus ledning 

Fra den 1. januar 2010 bliver det nydannede selskab Focus Nordic den største nordiske fotodistributør. ”Vi er tre virksomheder i tre lande, som har haft et tæt samarbejde i næsten 20 år. Ved årsskiftet går vi sammen og danner et stærkt fælles selskab”, fortæller Thomas Wernbo, som bliver administrerende direktør for Focus Nordic AB, der placeres i Partille lige uden for Gøteborg.

De tre virksomheder, der går sammen er danske Westheimer A/S, norske Aronsen AS og svenske Focus Trading AB. I fusionen indgår også det finske selskab Focus Imaging Nordic OY, som de tre selskaber ejer i fællesskab.  Thomas Wernbo ser fusionen som en helt naturlig forlængelse af det nære og tætte samarbejde der har været igennem alle årene.  ”Sammenlægningen er også en konsekvens af, at mange af vores leverandører ser Norden som et marked, og nu bliver det lettere at lave forretning med os”.

”Hver for sig er de fusionerende selskaber førende inden for distribution af fotoudstyr i deres respektive lande, men eftersom flere af vore kunder allerede er aktive på hele det nordiske marked, kan vi igennem et fælles selskab give dem bedre og mere koordineret service i hele Norden” – fortæller Thomas Wernbo.

Mikael Westheimer, ejer af Westheimer A/S, er meget tilfreds med beslutningen om at fusionere. ”I alle fire lande vil vi selvfølgelig bevare de meget tætte relationer til vores kunder – og som resultat af fusionen vil vi på sigt kunne tilbyde vore forhandlere et endnu bredere, dybere og konkurrencedygtigt varesortiment inden for foto”.

Fusionen vil give mærkbare fordele i form af store, koordinerede indkøb. Thomas Wernbo bemærker ligeledes, at Focus Nordic bliver den største kunde hos mange leverandører i Europa.

Focus Nordic får en forventet års omsætning på ca. 70 millioner Euro (ca. 520 millioner dkk).  Virksomheden repræsentere r med visse nationale forskelle følgende varemærker:  Casio kameraer, Focus, Hähnel, Hoya, Ilford, Jobo, Joby-Gorillapod, Kodak, Kenko, Kowa, Lensbaby, Lenspen, Lowepro, Metz, Nissin, Panasonic kameraer, Pentax, SanDisk, Steiner, Swarovski, Tetenal, Tamrac, Tamron, Transcend, Velbon m.fl.  

Nyhedsarkivet