NiSi Nano IR Neutral Density Filter ND32000 er et meget kraftigt ND-filter (gråfilter), der reducerer lyset til kameraets sensor med hele 15 EV blændetrin. Det bruges til at give lange lukkertider, for eksempel i landskabs- og rejsebilleder, hvor det kan give en drømmende effekt med slørede skyer og en udglattet vandoverflade. Eller når man skal bruge en stor blændeåbning i stærkt sollys til portrætfotografering.
NiSi Nano IR Neutral Density Filter ND32000 er fremstillet af optisk glas af højeste kvalitet fra Japan og er udstyret med flerlags antirefleks-belægning på begge sider for at sikre maksimal kontrast og reducere risikoen for refleksioner i modlys.
En superhård Nano-belægning afviser vand og fedt, og gør filteret let at rengøre. NiSi's særlige IR-belægning eliminerer infrarødt lys og hjælper med til at sikre, at billederne får en neutral farvegengivelse selv ved lange lukkertider.
Filterringen er lavet af aluminium og er kun 3,5 mm tykt, hvilket betyder, at filteret også kan bruges på kraftige vidvinkelobjektiver uden at skabe vignettering.
Egenskaber
- ND-faktor 32000, forlænger eksponeringen med 15 blændetrin
- Ultra-tynd, matsort filterring, kun 3,5 mm tyk
- Optisk glas af højeste kvalitet
- IR-belægning reducerer risikoen for farvestik ved lange lukkertider
- Nano Coating afviser vand og fedt
- Let at rengøre