Kaisa er en engageret actionfotograf fra Voss i Norge og enlig mor til fire børn. Hun har nydt at fotografere hele sit liv og startede på et mere seriøst plan i 2015. Hun begyndte med at fotografere alt fra familie til ejendomme, men har nu fundet sin egen niche inden for action- og bryllupsbilleder.
I maj måned spurgte Focus Nordic mig, om jeg kunne skrive en artikel om mig selv og min fotografering, samt vise nogle billeder. Jeg er 32 år gammel, og jeg kan stadigvæk ikke sige nej til ting, som jeg ikke kan! Så naturligvis sagde jeg ja, intet problem i det!
Mine børn har ferie. Jeg har fire små krævende væsener, som altid keder sig. De to drenge på fire og seks år hopper op og ned i sofaen. De har to søstre, som er ved at nå teenagealderen, og som jeg ikke kan se lige nu, men det går op for mig, at en af mine planter trænger til vand, så jeg rejser mig og vander den. Jeg ved, at jeg bliver meget distraheret af mine børn og af mig selv. Jeg lider af ADHD, jeg er mor til fire, jeg faldskærmsudspringer, og jeg elsker at fotografere. Synes du ikke det lyder som en sjov kombination?!
Nu til artiklen: I juli besluttede jeg for tyvende gang, at nu skulle jeg i gang, og se at blive færdig i slutningen af august!
Som fotograf er jeg en visuel person. Jeg får pludselig en idé og prøver derefter at finde ud af hvordan, hvor, hvilket udstyr, med hvem og hvornår? Jeg laver en plan! Men når du fotograferer ekstremsport, specielt kajaksejlads, hvor der kun er et par valgmuligheder med hensyn til lokalitet, og disse lokaliteter ikke altid er tilgængelige, får du kun det, du får. Sommetider føler jeg, at jeg har scoret den helt store gevinst, andre tider føles det bare som nåhhh... Jeg har flere idéer i mit hoved, end jeg har kunnet omsætte i billeder, men jeg er tålmodig. Det bliver jeg nødt til at være.
Når jeg tænker tilbage i tiden, husker jeg altid øjeblikkene med mit kamera. Jeg husker den mærkelige spænding, jeg oplevede, hver gang jeg fik lov til at tage et kamera med på skoleudflugten. Men min første erindring går helt tilbage til omkring 1993-1994. Jeg havde fundet et ødelagt, sølvfarvet analogkamera hos mine bedsteforældre. Jeg legede med det og lod hele tiden, som om jeg tog billeder. Det gjorde jeg indtil det forsvandt, min bedstefar smed det ud, fordi det var i stykker. Jeg fik en is bagefter. I skolen kunne jeg godt lide at tage billeder, men jeg meldte mig aldrig ind i en fotoklub. Jeg sagde til mig selv, at fotoklubber var for nørder, men sandheden er, at jeg var for bange for at melde mig ind. Jeg tog billeder af nogle af mine venner og lidt natur.
Senere tog jeg billeder af mine børn, makrobilleder, lidt landskaber, flodlandskaber og natlige motiver. Derefter begyndte jeg at udføre opgaver mod betaling såsom familiebilleder, billeder af babyer, nogle få konfirmationer og bryllupper. Så fik jeg en drone! Og begyndte nu at tænke: Alt eller intet. Jeg købte en DJI Inspire og ødelagde den mod et træ. Den ramte en klippe og faldt ned i fjorden. Jeg solgte resterne af den og købte en ny smartere drone i sort udgave. Men desværre mistede jeg pludselig kontrollen over den på den tredje flyvetur, og den ramte en stor fjeldvæg. Den sad fast i toppen af et højt, slankt birketræ med propellerne kørende for fuld kraft. Et øjeblik overvejede jeg at fælde træet men klatrede i stedet op og skar min arm, da jeg greb fat i dronen. Det varede flere år, før arene forsvandt. Dronen var til reparation i seks måneder, før det lykkedes dem at opdatere GPS’en. Jeg solgte den dronen. Nu har jeg en Mavic 2 Pro.
Jeg flyttede til Voss i 2018. Jeg var selvfølgelig nødt til at lære at stå på slalomski. Jeg tog hen til skisportsstedet, lånte et par ski og spurgte, hvor jeg skulle løbe, fordi jeg aldrig før havde stået på ski. Manden pegede på børneområdet. Jeg lo. Ingen skulle få mig til at løbe dér! Jeg gik helt op til toppen! Det tog mig et par timer, men ned kom jeg. Forslået og skuffet. Jeg havde glemt at finde ud af på forhånd, hvordan jeg stoppede. Jeg tog hjem og åbnede straks for YouTube og lærte at stoppe og dreje. Anden gang lykkedes det mig.
Lidt senere tog jeg hen for at fotografere skiløb. Jeg følte en sær glæde efter hvert billede. Jeg blev hurtigt afhængig og ville have mere! Jeg havde et 5D mk2 85mm portrætobjektiv. Så jeg var nødt at fokusere manuelt. Jeg skiftede kamera og objektiv et par gange, indtil jeg endte op med et 1DX og et objektiv på 70-200 mm. Det er stadig min favoritkombination.
Tidlig morgen på skisportsstedet med Cato Lægreid. Sommetider er det enkle det bedste!
Canon EOS 7D Mark II med et Tamron 45mm f/1.8
1/2500sek, f/4, ISO 100
Cato Lægreid. Sommetider mangler dynamikken, og du er nødt til at få det bedste ud af situationen. I dette billede holdt jeg meget af de frosne detaljer i sneen formet af vinden og brugte dem som forgrund.
Canon EOS 7D Mark II med et Samyang 14mm f/2.8 Fish eye
1/2500sek, f/5, ISO 100
Cato Lægreid. Igen er sneen hård, men sneflagerne gav billedet et cool look, selvom jeg ikke gjorde noget ved det, indtil to år efter at jeg tog det. Morale: Slet aldrig billeder, som du ikke kan se et potentiale i. Dine redigeringsevner og smag i fotografering bliver bedre og ændre sig med tiden!
Canon EOS 7D Mark II med et Samyang 14mm f/2.8 Fish eye
1/3200sek, f/2.8, ISO 100
I sommeren 2019 tog jeg et kursus i faldskærmsudspring. Jeg tog mange billeder af landinger, og vi tog mange dårlige billeder. Nøgleordet er hastighed. En ny gruppe lander hvert 20. minut, så det er det perfekte sted til at øve fotografering af motiver i hurtig bevægelse.
På grund af min faldskærmsudspringning tilbringer jeg en masse tid i Skydive Voss med enten at udspring, slappe af sammen med andre udspringere eller tage billeder af landingerne. Det er ret sjovt at tage billeder af professionelle udspringere, og de er meget ivrige efter at gøre sjove ting! Det er jeg også! Swooping (også kaldet highspeed landinger) er en af de sjoveste ting at fotografere, hvor jeg ligger på jorden, og Nick Reyes stryger hen over mig i så lav højde som muligt! Nærbilledet med den korteste afstand var så tæt på, at han ikke passede i rammen på objektivet med den ultravide vinkel. Det ville jeg aldrig gøre med én, som jeg ikke kender og har tillid til!
Tom Keelan. Dette var første gang, jeg prøvede at tage nærbilleder af faldskærmsudspring. De kender mig alle godt, og jeg kender dem. Det er helt surrealistisk at gå ud og tage billeder der. Det føles, som om udspringerne angriber mig ved at flyve henover og tæt på. Men hvis du ikke er kendt i gruppen, er det vigtigt at kende reglerne for sikkerhed og faldskærmsudspring! Jeg garanterer, at de elsker at blive fotograferet!
Canon EOS 7D Mark II med et Samyang 14mm f/2.8 Fish eye
1/800sek, f/2.8, ISO 100
Karsten Langeland. Vi keder os ind imellem, og når du keder dig, får du de bedste idéer. Røgbomber, fastgjort til anklerne, bruges normal under frit fald eller under landing. Jeg kan godt lide at tro på, at jeg var den første til at føje røg til landingspladsen. Vi skulle selvfølgelig have tilladelse på grund af flytrafik, så piloter og andre udspringere kendte til vores planer med røgen. Det var kun professionelle og erfarne udspringere, som arbejder der, som måtte lande i røgen.
Canon EOS 1DX med et Tamron 70-200mm f/2.8
1/2500sek, 114mm, f/2.8, ISO 100
Da jeg flyttede til Raundalen i Voss med en af verdens bedste floder til kajaksejlads, fik jeg for første gang smag for at fotografere kajaksejlads og jeg blev afhængig.
Mine første billeder var med Dag Sandvik, som havde Sasha Vales Toledano og Mia Derdau med sig. Jeg var meget spændt og havde stor tiltro til mine evner. Og så gik det hele galt! Jeg mistede et SD-kort med over halvdelen af billederne, og de, der var tilbage, var dårlige. Det gode var, at jeg blev gode venner med Sasha, og sammen arrangerede vi mange whitewater kajakture, som jeg kunne fotografere! Nu er hun desværre flyttet tilbage til Frankrig.
Sasha Vales Doledano sejler ned ad Nosebreaker, der er et af de tre højeste vandfald i Voss. Navnet hentyder, som du kunne forvente, til de brækkede og blødende næser efter at være sejlet ned ad vandfaldet.
Canon EOS 5D Mark III med et Tamron 70-200mm f/2.8
1/3200sek, 144mm, f/2.8, ISO 100
Mathias De Ferrari Bøhme, Mjølfjell.
Canon EOS 1DX med et Tamron 70-200mm f/2.8
1/1250sek, 74mm, f/3.2, ISO 100
Sasha Vales Doledano, Coffin-faldet. Det er mit første gode billede af kajaksejlads.
Canon EOS 7D Mark II med et Tamron 70-200mm f/2.8
1/2000sek, 123mm, f/2.8, ISO 100
At tage billeder af kajaksejlads er blevet min favoritaktivitet. Jeg har brugt masser at tid ved floden og er kommet til at kende mange kajakroere og ikke mindst floden. Floden er aldrig den samme to dage i træk. Vandniveauet kan hæves og sænkes i løbet af en time. Solens vinkel, manglende sol eller regn gør det til en udfordring at finde et godt sted til det perfekte billede. Sommetider er der slet ingen valgmuligheder. Det sværeste er at løbe omkring, klatre op og ned, trænge gennem tæt buskads, vandre gennem moser og glemme mig selv for at spise bær... Det sidste er dog faktisk meget behageligt!
Jeg bliver også ved med at fotografere andre ting for på den måde at øve mig i vinkler og objektiver samt få nye idéer, som jeg kan prøve af på billeder af kajaksejlads.
I slutningen af juni 2022 fotograferede jeg Extreme Kayak World Championship i Voss. Det kan ikke sammenlignes med planlagte billeder, men det lykkedes mig at tage nogle få billeder, som jeg glad for.
Adrian Mattern, RedBull-atlet, muntrer sig efter kvalifikationen til Extreme Kayaking World Championships 2022 i Voss.
Canon EOS 1DX med et Tamron 70-200mm f/2.8
1/2500sek, 200mm, f/2.8, ISO 100
Fabian Tandler i semifinalen til Extreme Kayaking World Championships 2022 i Voss.
Canon EOS 1DX med et Tamron 70-200mm f/2.8
1/2000sek, 200mm, f/2.8, ISO 100
Normalt får jeg en besked om at tage billeder 30 minutter til 1 time før vi mødes på stedet. Vi planlægger hurtigt, hvor vi skal tage billederne, før alle er ude på floden. Derefter er der så godt som ingen kommunikation, og kajakroerne bruger deres eget tegnsprog. Det tog et godt stykke tid, hvor jeg måtte prøve mig frem, før jeg fandt ud af, hvad de prøvede at fortælle mig.
En Milky Wave (surfbølge på floden) er et sjældent syn og kræver en større mængde vand og varer kun en time eller to. Jeg havde én chance sidste år, men jeg var vild med resultatet, selv om regnen skyllede ned, og det var ret mørkt.
Dag Sandvik muntrer sig/øver sig på en Milky Wave.
Canon EOS 1DX med et Tamron 70-200mm f/2.8
1/1250sek, 154mm, f/2.8, ISO 100
Julian Stocker. Også på en Milky Wave. Jeg er fascineret af måden, vandet smyger sig om ham på billedet. Mørke områder som vandet selv eller klipper gør billederne mere interessante og behagelige at se på. Billedet er taget en regnfuld aften, og det var i starten ret mørkt. Jeg brugte alligevel ikke en højere ISO end 200.
Canon EOS 1DX med et Tamron 70-200mm f/2.8
1/1000sek, 200mm, f/2.8, ISO 200
Den 17. maj 2021 (Norges nationaldag) blev jeg spurgt, om jeg kunne tage billeder af base-jumping. Det var første gang for mig. Vandreturen op ad bjerget i den tidlige morgen i godt selskab med masser af grin er en oplevelse i sig selv. Men jeg var rigtig nervøs deroppe. Jeg er bange for højder, og jeg følte det, som om det var mig, der skulle udføre mit første base-jump, og ikke tage billeder. Jeg rystede over det hele, da jeg var færdig, og jeg skyndte mig at vandre ned til en mere sikker højde! Hvis du undrer dig over, hvordan jeg kan springe ud i faldskærm, hvis jeg er bange for højder, kan jeg fortælle dig, at du ikke har samme fornemmelse af højden i 4.000 m. Det er lige som at se et Google-kort flyve i vinden.
Base-jumpers over en sø. Jeg blev bedt om at fotografere et base-jump 17. maj i Granvin. Søen gør billedet meget kunstfærdigt/minimalistisk.
Canon EOS 5D Mark III med et Tamron 70-200mm f/2.8
1/1000sek, 200mm, f/2.8, ISO 100
Ludvig Felix Lorentzen, base-jump, 17. maj.
Canon EOS 5D Mark III med et Tamron 70-200mm f/2.8
1/1000sek, 131mm, f/2.8, ISO 100
Fotografering af sportsbegivenheder i action og uplanlagt, er en meget givende måde at udtrykke sig selv på. Jeg føler en vis spænding, når jeg er på vej til stedet, hvor billederne skal tages. Når jeg tager billederne, er jeg koncentreret og i stand til at tænke hurtigt. Jeg kan næsten føle adrenalinen bruse gennem min krop. Når billederne er taget, føler jeg mig afslappet og glad og spændt på at se resultatet på den store skærm. Det er ligesom faldskærmsudspring, men det er mere min form for ekstremsport.
Martin Vonheim og Dag Sandvik bad mig slutte mig til dem i januar. Efter at have fotograferet dem på Nosebreaker, så jeg de her store flager af is. Jeg skulle bare have et billede af dem!
Canon EOS 1DX med et Tamron 70-200mm f/2.8
1/400sek, 200mm, f/2.8, ISO 400
Manu Vink Wackernagel brækkede padlen, da han sejlede ned ad Nosebreaker. Det var et skræmmende øjeblik. Du er hjælpeløs uden padlen, og vandfaldet kan nemt suge dig ned, hvis du ikke kan slippe væk.
Canon EOS 5D Mark III med et Tamron 70-200mm f/2.8
1/4000sek, 182mm, f/2.8, ISO 100
Canon EOS 7D Mark II med et Tamron 70-200mm f/2.8
1/2000sek, 70mm, f/2.8, ISO 100
Canon EOS 7D Mark II med et Samyang 14mm f/2.8
1/2500sek, 14mm, f/5, ISO 100
