Logotype for Focus NordicLogotype for Focus Nordic

Det tiende objektiv i Zeiss Milvus-familien er en lysstærk og vejrbeskyttet vidvinkel med en billedkvalitet, som overbeviser allerede ved fuld åbning.

Kombinationen moderat vidvinkel og stor blændeåbning gør Zeiss Milvus 35mm f/1.4 til et vaskeægte allround-objektiv, som fungerer til både klassisk gade- og reportagefotografering, samt til portrætter. I lighed med sine søskende i Milvus-familien er det nye objektiv desuden konstrueret til at kunne anvendes til professionel videoproduktion.

Objektivet har manuel fokus og en meget blødtgående fokusring, som tillader finindstilling af skarpheden takket være en rotationsvinkel på 227 grader. For bedste håndtering under videooptagelse kan det specielle fokusværktøj "Zeiss Lens Gears" monteres (ekstra tilbehør). Versionen med Nikon-fatning har manuel blændering, som kan kobles ud for helt trinløs blændeindstilling, hvilket er en meget værdsat finesse blandt brugere, der arbejder med video.

Fremtidssikret optik
Den optiske kvalitet er på højeste niveau takket være brugen af fem linser af specialglas, som praktisk taget eliminerer kromatisk aberration, samt en asfærisk linse, som garanterer maksimal skarphed over hele billedplanet, selv ved store blændeåbninger. Den optiske konstruktion indeholder i alt 14 linser i 11 grupper, hvor visse linseelementer kan flytte sig internt for at give bedst mulig skarphed ved alle fokusafstande (en såkaldt flydende linsekonstruktion). Nærgrænsen er 30 cm.

Ved f/1.4 leverer objektivet en blød og cremet bokeh (uskarphed), som passer godt til portrætter. Nedblændet har det en opløsningsevne, som er tilstrækkelig til nutidens pixeltætte billedsensorer, men også til kommende generationer. Det gør Zeiss Milvus 35mm f/1.4 til et fremtidssikret objektiv. Zeiss' berømte T* antirefleksbehandling reducerer effektivt overstråling, sløring og reflekser, hvilket giver maksimal kontrast i billeder og videosekvenser, selv under vanskelige lysforhold. Desuden er farvegengivelsen ensartet i hele Milvus-familien, så videografer kan skifte objektiv, uden at skulle bekymre sig om skiftende tone i filmmaterialet.

Specifikationer

Foto / Video
Foto
Fokustype
Manuel fokus
Mindste blændeåbning
16
Diameter (mm)
85 mm
Filterstørrelse (cirkulær) (mm)
72 mm
Fast brændvidde (mm)
35 mm
Billedstabilisering
Ingen
Største blændeåbning
1.4
Blændelameller
9
Farve
Sort
Linseelementer og grupper
14/11
Objektiv/Kamerafatning
Canon EF, Nikon F
Nærgrænse (cm)
30 cm
Maksimal forstørrelse (x)
1:4,6 x
Længde (mm)
125 mm, 126 mm
Billedformat
Full-Frame
Warranty
2 year(s)
Vægt (g)
1174 g, 1131 g

Varianter

108705
ZE
2111-788
EAN: 4047865401807
Subtract 1 itemAdd 1 item
Læg i kurv
108706
ZF2
2111-637
EAN: 4047865401791
Subtract 1 itemAdd 1 item
Læg i kurv