​Polaroid Originals lancerer nyt kamera i samarbejde med Netflix før sæson 3 af Stranger Things

Udgivet:

Det klassiske instant-kameramærke Polaroid Originals udgiver en speciel version af sit OneStep2-kamera, der vender op og ned på det meste. Samtidigt med kameraet, Polaroid Originals OneStep2 Stranger Things Edition, udkommer der også en Stranger Things-film i en begrænset udgave med et matchende design, der ikke er af denne verden.

Stranger Things OneStep2

Denne sommer kommer den tredje sæson af Netflixs successerie Stranger Things. Polaroid Originals har sammen med seriens skabere produceret en specialudgave af sit OneStep2-kamera samt en specielt designet film, der vender alt på hovedet.

Kamera og film er tilgængelige fra og med den 6. maj 2019 fra udvalgte forhandlere. Fans har dermed mulighed for at opleve en helt ny dimension af fotografering. Den specielle udgave af kameraet er skabt i tv-seriens ikoniske røde og blå farver og med et Polaroid-logo vendt på hovedet. Det indbyder og inspirerer til at tage kreative, sjove og lidt skøre billeder, ikke mindst i kombination med den specielt designede film.

Præcist som den originale OneStep version fra 1977 er den nye Polaroid Originals OneStep2 Stranger Things Edition perfekt til at fange uforglemmelige minder og dele dem direkte med venner. Billeder på papir er ægte, noget man kan føle og holde i hånden, uanset hvad der er op eller ned.

De nye versioner af OneStep2 er teknisk set opdateret med et objektiv med fast fokus, en kraftfuld indbygget flash, USB-oplader og selvudløser. Batteriet varer op til 60 dage, og objektivet af høj kvalitet giver et skarpt billede fra 61 cm til uendeligt - perfekt til selfies. Kameraet fungerer med den nye generation af Polaroid Originals i-Type og 600 instant-film.

Ny Limited Edition film

Den nye, begrænsede udgave af Stranger Things-filmen er skabt til at fotografere og mindes specielle øjeblikke og samle på dem. Billederne kommer ud med forskellige motiver på kanterne som en spændende overraskelse hver gang.

Som en ekstra hyldest til Stranger Things eget universe indeholder hver filmpakke 8 billeder med forskellige grafiske elementer. Der er i alt 16 forskellige, som strækker sig fra 1985 i Hawkins til Scoops Ahoy i byens nye Starcourt Mall og tilbage til Joyce Byers stue med blinkende lamper.

Pris og levering

Kameraet og filmen kan leveres nu.

Polaroid Originals OneStep2 Stranger Things Edition, pris: 1,099:- kroner (inkl. moms).

Polaroid Originals Stranger Things Limited Edition filmpakke med 8 billeder, pris: 149:- kroner (inkl. moms)

For yderligere information: rebecca.laanemets@focusnordic.se


Egenskaber Polaroid Originals OneStep2 Stranger Things Edition

  • Nem One-Step-fotografering
  • Robust og moderne funktionalitet
  • Højkvalitets objektiv giver optimal billedskarphed med nærgrænse på kun 60 cm
  • Kraftig indbygget flash til at belyse motivet
  • Fungerer med både de nye i-Type og Classic 600-film
  • Batteri med lang levetid og nem USB-opladning
  • Selvudløser, så fotografen selv kan være med på billedet
  • Optisk søger
Nøgleord: polaroid originals, Pressrelease