Antal varer i kurv

​Samyang annoncerer nye full-frame-objektiver til Nikon

Udgivet:

Samyang udvider sit sortiment og kommer nu med to objektiver til Nikons full-frame systemkameraer med Z-fatning. Desuden lanceres en 85mm f/1.4 portræt-tele med autofokus til den traditionelle Nikon F-fatning.

Året begynder stærkt for objektivproducenten Samyang, som allerede har formået at lancere flere modeller til Canon-, Nikon- og Sony-fatning. Nu kommer firmaet så med tre nye, prisvenlige objektiver, der er specielt rettet mod Nikon-brugere. Det drejer sig om en 14mm vidvinkel og et 85mm tele til Nikons nye systemkameraer Z6 og Z7. Begge har manuel fokus og er allerede blevet lanceret i versioner med Canon EOS RF-fatning. Den tredje nyhed er et lysstærkt 85mm objektiv med autofokus, der passer til Nikons traditionelle spejlreflekskameraer (DSLR). Alle tre objektiver er vejrbestandige og er udstyret med Samyangs avancerede, flerlags anti-refleksbehandling (UMC, Ultra Multi Coating) for at give maksimal kontrast og klarhed selv under svære lysforhold.

Samyang MF 14mm f/2.8 Z er en vejrbestandig ultravidvinkel med manuel fokus, en nærgrænse på kun 28 cm og fremragende optisk ydelse, selv på store blændeåbninger. Objektivet passer til Nikons full-frame systemkameraer med Z-fatning og åbner for en helt ny verden af muligheder for kreativ fotografering. Ret kameraet mod himlen på en stjerneklar nat og indfang hele Mælkevejens mysterier eller et svævende nordlys. Knæl ned til jordoverfladen og tage nærbilleder af få blomster, mens resten af hele engen er synlig i baggrunden. Majestætiske bjerge og kystlandskaber, bølgende marker, udsigten over byen og arkitektur er andre eksempler på motiver, hvor en 14mm ultravidvinkel virkelig kommer til sin ret!

Objektivets konstruktion består af 14 linseelementer arrangeret i 10 grupper. Blandt disse er 2 linseelementer af ED-glas, der minimerer kromatisk aberration (uønsket farvespredning). 3 linseelementer af HR-glas (High Resolution) og 2 asfæriske linseelementer bruges til at sikre høj opløsning i hele billedfladen. En permanent monteret modlysblænde beskytter den buede frontlinse fra både strejflys og stød. Konstruktionen betyder, at der ingen filtertråd er. Objektivet har ingen elektriske kontakter, så man skal indstille blænden og eksponeringen manuelt.

Samyang MF 85mm f/1.4 Z og Samyang AF 85mm f/1.4 F er korte teleobjektiver til full-frame, der med sin høje lysstyrke og evne til at levere en meget blød og flot baggrundssløring er perfekt egnede til portrætfotografering. Begge objektiver er vejrbestandige og har en optisk konstruktion bestående af 9 linseelementer i 7 grupper.

Mens MF 85mm f/1.4 Z er skabt til brug på Nikons Z-systemkameraer og har manuelt fokus med en behagelig og glatkørende fokusring, er AF 85mm f/1.4 F udstyret med en hurtig og stille autofokusmotor og henvender sig til Nikon-brugere, der skyder med DSLR-kameraer (F-fatning).

Andre detaljer, der adskiller versionerne:

MF-versionen med Z-fatning har en nærgrænse på 1 meter, 8 blændelameller og 72 mm filterdiameter. Objektivet mangler elektriske kontakter til kameraet, hvilket betyder, at blændeindstilling og eksponering skal klares manuelt.

AF-versionen med F-fatning kan fokusere så tæt på som 0,9 meter, har en rundede blændeåbning med 9 lændelameller og en filterdiameter på 77 mm. Elektriske kontakter og indbygget CPU (processor) gør, at alle kameraets eksponeringsfunktioner understøttes.

Priser og levering

De nye objektiver kan leveres senere i foråret.

Cirka priser:

Samyang MF 14mm f/2.8 Z : 3,299 :- kroner (inkl. moms).

Samyang MF 85mm f/1.4 Z : 2,799 :- kroner (inkl. moms).

Samyang AF 85mm f/1.4 F : 5,199 :- kroner (inkl. moms).

For yderligere information: karsten.rath@focusnordic.dk

Nøgleord: objektiv, Pressrelease