Antal varer i kurv

Opdateret kompakt topklasse til krævende fotografer

Udgivet:

Det nye avancerede, kompakte kamera Ricoh GR III er blevet endnu mere lommevenlig end forgængeren samtidig med, at den store APS-C-billedsensor byder på både højere opløsning og bedre lysfølsomhed. Den længe ventede efterfølger har også fået indbygget billedstabilisering og berøringsfølsom skærm!

Gade- og dokumentarfotografering, rejser, arkitektur, landskab og endda familiebilleder – dette er blot et udvalg af eksempler på motiver, som det nye Ricoh GR III passer perfekt til. Dette er et kamera skabt til fotografer, der ønsker en diskret, lommevenlig model til seriøs fotografering og som ikke ønsker at gå på kompromis med billedkvaliteten.

På trods af det lommevenlige format har GR III kvaliteten til at præstere på niveau med et systemkamera og giver også manuel kontrol over eksponering samt andre vigtige indstillinger. Der er endda en tilbehørssko, der giver dig mulighed for at montere en ekstern flash!

Lysfølsom sensor i APS-C-format

For at sikre den bedst mulige billedkvalitet er Ricoh GR III udstyret med en ny CMOS-sensor med 24,2 megapixel i APS-C-format, der giver fantastiske detaljer og lav støj selv ved høje ISO-indstillinger. Den store billedsensors evne til at indsamle lys giver mulighed for ISO-indstillinger, der rækker helt op til utrolige ISO 102.400! Billederne kan gemmes i både JPEG-format og i 14-bit RAW til de lejligheder, når du har brug for maksimal billedkvalitet. Kameraet har endda en funktion, der gør det muligt at redigere og konvertere RAW-filer til JPEG direkte på hukommelseskortet, hvis du gerne vil dele dem, når du ikke har adgang til en computer.

Nem at bruge, solid og pålidelig

Kamerahuset er konstrueret med en robust, slidstærk og let magnesiumlegering, og det er blevet næsten en centimeter mindre i bredden i forhold til forgængeren GR II, så det nu er endnu lettere at putte ned i en jakkelomme eller håndtaske. Velplacerede knapper, to indstillingshjul (både for og bag) til at indstille henholdsvis lukkerhastighed og blænde samt en højopløselig berøringsfølsom skærm på tre tommer er alle nemme at nå for fingrene og gør Ricoh GR III til et kamera, som du hurtigt vil lære at bruge.

Kameraet har selvfølgelig også automatiske eksponeringsprogrammer såsom Program, Av og Tv til de lejligheder, hvor fotografen ønsker at overlade nogle af beslutningerne til kameraets kraftige processor. Autofokus arbejder med både kontrast- og fasedetektion og giver en hurtig og pålidelig fokus under alle lysforhold.

Billedstabilisering med 4-trins effektivitet

En vigtig nyhed i GR III er, at kameraet nu er udstyret med billedstabilisering (SR - Shake Reduction). Funktionen betyder, at billedsensoren kan bevæge sig i tre akser for at kompensere for kamerarystelser. Det gør det muligt at tage skarpe billeder håndholdt med op til fire trins længere lukkerhastighed, end det ellers ville være muligt. Det er en funktion, du aldrig vil være uden, når du først har oplevet fordelene!

Vidvinkeloptik af højeste klasse

For at matche billedsensoren med høj pixeltæthed skal objektivet også være af højeste klasse. Ricoh GR III har et lysstærkt og meget skarpt vidvinkelobjektiv på 18,3 mm f/2,8, der giver en billedvinkel svarende til 28 mm i full-frame format. Den optiske konstruktion omfatter en linse af LD-glas og en asfærisk linse, der tilsammen modvirker optiske fejl som kromatisk aberration og forvrængning samt giver maksimal skarphed helt ud til billedkanterne. Objektivet har en nærgrænse på kun 6 cm, hvilket er perfekt, når du vil optage planter og mad tæt på og andre detaljer for at gøre dine billedhistorier mere varierede og levende.

Indbygget ND-filter

Objektivets store blændeåbning (f/2.8) gør GR III fremragende til optagelse under svagt lys. Kameraet har også et indbygget ND-gråfilter, der reducerer lyset med 2 eksponeringstrin og kan aktiveres, når du skal tage billeder med smal dybdeskarphed i stærkt solskin. Sammen med objektivets ni blændelameller hjælper ND-filteret dig til at kunne optage motiver med en flot, sløret baggrund og en afrundet, smuk bokeh.

Del billederne hurtigt og nemt

Det indbygget trådløse netværk (LAN) og Bluetooth gør det nemt at dele billeder på sociale medier via en smartphone. Forbindelse sker via appen Ricoh Image Sync til både iOS og Android. Et USB-C-stik er også tilgængelig for dem, der foretrækker at bruge kabel til at overføre billederne.

Pris og levering

Ricoh GR III kan leveres i april og kommer til at koste 7 199,- kroner.

For yderligere information: karsten.rath@focusnordic.dk


Vigtige funktioner i Ricoh GR III

  • Avanceret kompaktkamera i lommeformat til krævende fotografering
  • 24,2 megapixel APS-C-sensor uden lavpasfilter
  • 18,3 mm f/2,8 vidvinkelobjektiv i høj kvalitet, svarende til 28 mm på full-frame
  • 3-tommers berøringsfølsom skærm med høj opløsning (1.037.000 punkter)
  • Tilbehørssko til ekstern flash
  • Kamerahus af stærk, men let magnesiumlegering
  • Manuelle indstillingsmuligheder og to indstillingshjul
  • Kan gemme billeder i både JPEG og 14-bit RAW
  • Indbygget RAW-redigering og konvertering
  • WiFi og Bluetooth til trådløs deling af billeder
  • Full HD-videooptagelse, 1920x1080 pixels ved 60 billeder per sekund (H.264)
  • Elektronisk vaterpas hjælper med at sikre en lige horisontlinje
  • Dimensioner: 109,4 x 61,9 x 33,2 mm
  • Vægt: 257 gram inkl. batteri og hukommelseskort
Nøgleord: ricoh/pentax, Pressrelease