Tilføj venligst varer til din indkøbskurv før betaling

Tilføj venligst varer til din indkøbskurv før betaling

B2B login

Hvilket hukommelseskort skal du købe til dit kamera?

2021-05-28
Foto: Lexar

Hukommelseskortet er formentlig den mindste del af dit kameraudstyr, men måske den vigtigste, når vi ser bort fra kameraet. Nogle gange kan det være meget forvirrende at skulle vælge det rigtige hukommelseskort til sit kamera. Vi stiller tingene klart op og forklarer i denne vejledning, hvilket kort du skal vælge!

Hukommelseskort fås i forskellige former, i forskellige størrelser og med forskellige hastigheder. Der er kun plads til én type af kort i de fleste kameraer, men visse professionelle kameraer og videokameraer kan benytte to forskellige korttyper. Korttypen SD (Secure Digital) er langt det mest almindelige kort i kameraer i dag, men der findes også andre typer som MicroSD, CFexpress, XQD og CFast. Standard SD-kort bruges bl.a. i kompakte kameraer, systemkameraer og videokameraer.

Kortets anvendelse er afgørende for den krævede overførselshastighed. Et hukommelseskort med lav overførselshastighed er normalt egnet til fotografering af billeder, der ikke skal tages hurtigt i serie. Der kræves ofte et hurtigt kort med stor kapacitet og en høj overførselshastighed til videooptagelser i 4K, eller hvis du optager flere billeder i serie. Der findes visse tegn og symboler på kortets forside med oplysninger om kortets ydelse, der gør det nemmere for dig at finde det rigtige hukommelseskort til formålet. Vi gennemgår i vejledningen alle kortsymbolerne og korttyperne, så du kan udnytte din kreativitet mest muligt!

SD (Secure Digital)

SD-kortet er som allerede nævnt det mest almindelige hukommelseskort til kameraer. Kortet fås i flere størrelser og med forskellige hastigheder afhængigt af dit behov. Vi forklarer her alle tallene og de tekniske specifikationer, så du kan købe det rigtige kort til dit kamera.

1: Læsehastighed
2: Kapacitet
3: Korttype
4: Hastighedsklasse for video
5: UHS-hastighedsklasse
6: Hastighedsklasse

 

1. 300 MB/s – Læsehastighed
Angiver kortets maksimale læsehastighed. Hastigheden måles normalt i megabytes pr. sekund (MB/s).

2000x
En anden måde at angive kortets maksimale læsehastighed. Identifikationskoden “x” blev oprindeligt indført af Lexar og efterfølgende overtaget af mange kortmærker i branchen. Jo større tal før tegnet “x”, jo højere ydelse har hukommelseskortet. Et “x” står for 15 MB/s. Hvis du for eksempel skal beregne hastigheden i kB/s for et kort mærket 1000x, skal du gange 150 med 1.000 og konvertere kB/s til MB/s ved at dividere med 1.000 (svaret er 150 MB/s). Du kan også bare vælge den nemme løsning og følge kortets angivne hastighed på 300 MB/s.

2. 128 GB - Kapacitet
Angiver kortets kapacitet: SDHC-kort fås med en kapacitet på 16-32 GB og SDXC-kort fra 64 GB op til 1 TB.

3. SD XCKorttype
Angiver korttypen. Forskellige kort bruger forskellige filformater, og nyere kort fungerer ikke sammen med ældre kortlæsere.

4. V.90 – Hastighedsklasse for video
Angiver en klasse for vedvarende skrivehastighed under videooptagelser. Der findes to hastighedsklasser: “UHS Speed Class” (UHS-hastighedsklasse) og “Video Speed Class” (videohastighedsklasse). Hastighedsklasserne angiver den vedvarende hastighed, der kræves til videooptagelser ved at angive en minimal skriveydelse, der kaldes V6, V10, V30, V60 og V90. Hastighedsklasse V6 betyder, at hukommelseskortets ydelse skal kunne klare en hastighed på 6 MB/s, V10 på 10 MB/s, V30 på 30 MB/s og så fremdeles. V60 og V90 kan bruges til videooptagelser i 8K med høj opløsning og høj kvalitet. V6, V10 og V30 kan bruges ved en opløsning på 4K. SD-producenten angiver symbolerne (V60, V90 ... osv.) på hukommelseskortet. Symbolerne for hastighedsklasse på korttyperne SDHC, SDXC UHS-I, UHS-II og SD hjælper brugerne med at vælge den bedste kombination, der giver driftssikre optagelser.

5. II, UHS – UHS-hastighedsklasse
UHS betyder ultrahøj hastighed og henviser til en teknologi på kortene SDHC (Secure Digital High Capacity) og SDXC (Secure Digital Extended Capacity), der muliggør højere hastighed. Hastigheden på ældre UHS-I-kort angives til op til 104 MB/s. Et SDHC- eller SDXC-kort, der understøtter UHS, kan have en ydelse på op til 104 MB/s. UHS-II er den nye generation af UHS-kort og forbedrer hastigheden til op til 312 MB/s.

6. U3 – Hastighedsklasse
Angiver hastigheden for overførsel af videoindhold til et hukommelseskort. Den maksimale overførselshastighed for UHS-I er 104 MB/s og 312 MB/s for UHS-II. I hastighedsklassen UHS findes der to betegnelser, U1 og U3, der angiver en minimal skrivehastighed på henholdsvis 10 MB/s og 30 MB/s.

Class 10
Er en gammel angivelse af hastighedsklasse. Den er overflødig i hastighedsklassen UHS, men mange kortproducenter har bevaret den, fordi der fortsat anbefales mange forbrugerprodukter baseret på den gamle standard. Class 10 er den hurtigste af de gamle hastighedsklasser og er afprøvet til aldrig at levere skrivehastigheder på under 10 MB/s.

MicroSD

Størrelsen af et MicroSD-kort udgør en fjerdedel af et almindeligt SD-kort, og kortet er det mest udbredte hukommelseskort i mobiltelefoner, GPS-droner og actionkameraer.
Har du en ny drone eller et actionkamera i 4K, skal du have et hurtigt og driftssikkert kort, så du ikke går glip af noget.

1: Læsehastighed
2: Klasse for applikationsydelse
3: Hastighedsklasse for video
4: UHS-hastighedsklasse
5: Kortkapacitet
6: Hastighedsklasse

 

1. U3 – Læsehastighed
Angiver hastigheden for overførsel af videoindhold til et hukommelseskort. Den maksimale overførselshastighed for UHS-I er 104 MB/s og 312 MB/s for UHS-II. I hastighedsklassen UHS findes der to betegnelser, U1 og U3, der angiver en minimal skrivehastighed på henholdsvis 10 MB/s og 30 MB/s.

Class 10
Er en gammel angivelse af hastighedsklasse. Den er overflødig i hastighedsklassen UHS, men mange kortproducenter har bevaret den, fordi der fortsat anbefales mange forbrugerprodukter baseret på den gamle standard. Class 10 er den hurtigste af de gamle hastighedsklasser og er afprøvet til aldrig at levere skrivehastigheder på under 10 MB/s.

2. A2 – Klasse for applikationsydelse
Angiver, at kortet kan gøre apps mere stabile og forbedrer telefonens ydelse.

3. V.30 Hastighedsklasse for video
Angiver en klasse for vedvarende skrivehastighed til videooptagelser. Der findes to hastighedsklasser: “UHS Speed Class” (UHS-hastighedsklasse) og “Video Speed Class” (videohastighedsklasse). Hastighedsklasserne angiver den vedvarende hastighed, der kræves til videooptagelser ved at angive en minimal skriveydelse, der kaldes V6, V10, V30, V60 og V90. Hastighedsklasse V6 betyder, at ydelsen på hukommelseskortet skal kunne klare 6 Mb/s. V10 skal nå 10 Mb/s, V30 30 MB/s og så fremdeles. Symbolerne for hastighedsklasse hjælper brugerne med at vælge den bedste kombination til driftssikre optagelser.

4. I, UHS UHS-hastighedsklasse
UHS betyder ultrahøj hastighed og henviser til en teknologi på kortene MicroSDHC (Micro Secure Digital High Capacity) og MicroSDXC (Micro Secure Digital Extended Capacity), der muliggør højere hastighed. Hastigheden på ældre UHS-I-kort angives til op til 104 MB/s. Et SDHC- eller SDXC-kort, der understøtter UHS, kan have en ydelse på op til 104 MB/s. UHS-II er den nye generation af UHS-kort og forbedrer grænsefladehastigheden til op til 312 MB/s.

5. 256GB – Kortkapacitet
Angiver kortets kapacitet i GB

6. 667x – Hastighedsklasse
Angiver kortets maksimale læsehastighed. Et “x” står for 15 MB/s. 

CFexpress

CFexpress-kortet er i dag det hurtigste hukommelseskort på markedet. Kortet er kompatibelt med professionelle kameraer fra Panasonic, Canon, Sony og Nikon. Du kan ikke undvære kortet, hvis du gerne vil udnytte de seneste kamerafunktioner fuldt ud, herunder videooptagelse i 8K, ukomprimeret videooptagelse med kamera, og ultrahurtige serieoptagelser.

1. Læsehastighed for kort
2. Korttype
3. Kortkapacitet 

1. 1750MB/s – Læsehastighed for kort
Angiver maksimal læsehastighed for kortet. Skrivehastigheden er 1.000 MB/s

2. CFexpress Type B, Card type – Korttype
CFexpress fås i tre forskellige (fysiske) størrelser: Type A, B og C. Type A er det mindste, og type C er det største. De fleste kameraer bruger i dag CFexpress type B, men visse nye modeller er begyndt at bruge type C.

Type A har én PCIe 3.0-datakanal med en maksimal hastighed på 1 GB/s. Type B har to datakanaler og fordobler hastigheden til 2 GB/s, mens type C har fire datakanaler, der giver en maksimal dataoverførselshastighed på 4 GB/s.

3. 512GB Kortkapacitet 
Angiver kortets kapacitet

Bemærk: CFexpress-kortet fungerer også sammen med visse kameraer, der bruger XQD-kort. XQD er designet som efterfølgeren til CompactFlash-kortet. Kortet bruger PCI Express som grænseflade til dataoverførsel. Det bruges mest i ældre professionelle kameraer fra Nikon og Sony.

Compact Flash

CompactFlash er et af de ældste formater til flashhukommelse og var en gang professionelle fotografers førstevalg på grund af kortets hastighed og driftssikre opbygning.

1: Læsehastighed for kort
2: Vedvarende minimal skrivehastighed
3: Hastighed
4: Kortkapacitet

1. 160MB/s – Læsehastighed for kort
Angiver kortets maksimale læsehastighed. Hastigheden anføres normalt i megabytes pr. sekund (MB/s).

2. 65 – Vedvarende minimal skrivehastighed
Angiver laveste skrivehastighed for kortet. Hastighed (angivet i MB/s) er vigtig for videofolk, fordi pludselige fald i skrivehastigheden kan forårsage mistede delbilleder.

3. UDMA 7 Hastighed
Betyder Ultra Direct Memory Access (ultra-direkte hukommelsesadgang) og er et system, der gør det nemmere at identificere overførselshastighederne for kortet. Betegnelsen UDMA efterfølges typisk af et tal i intervallet 0-7. UDMA 7 svarer til 167 MB/s.

4. 256GB – Kortkapacitet
Angiver kortets kapacitet i gigabytes.

CFast

CFast er et hurtigt og driftssikkert kort, der bruges i flere forskellige kameraer og videokameraer som fx Arri Alexa Mini og Canon C700. CFast-kortet er næsten identisk med CompactFlash-kortet, som det er baseret på, men det passer ikke i en CF-kortholder og kan heller ikke læses af en standardlæser til CompactFlash-kort.

 

1: Læsehastighed for kort
2: Vedvarende minimal skrivehastighed
3: Hastighed
4: Kortkapacitet

1. 525MB/s – Læsehastighed for kort
Angiver kortets maksimale læsehastighed. Hastigheden anføres normalt i megabytes pr. sekund (MB/s).

2. 130 – Minimum sustained write speed
Angiver laveste skrivehastighed for kortet. Hastighed (angivet i MB/s) er vigtig for videofolk, fordi pludselige fald i skrivehastigheden kan forårsage mistede delbilleder.

3. CFast 2.0 – Hastighed
CFast 1.0-kort bruger grænsefladen SATA 2.0. Den maksimale overførselshastighed for 1. generation Pretec CFast-kort er 160 MB/s. Kort af typen CFast 2.0 understøtter grænsefladen SATA-3, der giver vedvarende overførselshastigheder på op til 600 MB/s. CFast 2.0 er velegnet til videooptagelser i 4K med lidt dyrere kameraer og videokameraer.

4. 512GB – Kortkapacitet
Angiver kortets kapacitet i gigabytes.

Abonnér på nyhedsbrev

Få de seneste produktnyheder, inspiration og særtilbud.