alt=""
alt=""

Produktnyhed

2010-02-01

Casio lancerer verdens slankeste stødsikre digitalkamera

Casio Computer Co., Ltd., har nu lanceret sit nye EX-G1 digitalkamera, som er et stødsikkert, vand- og støvtæt digitalt kamera i et cool design – det første i firmaets nye EXILIM® G kameraserie.
*1. Per 18. november 2009, baseret på Casio-undersøgelse af stødsikre kameraer (eksklusive fremstikkende dele).
Casio introducerede det stødsikre G-SHOCK®-armbåndsur i 1983. G-SHOCK-mærket har siden da været populær over hele verden pga. sin robuste udformning og praktiske anvendelighed under barske forhold, og pga. sit meget karakteristiske design.
Casio brander EXILIM G-serien under konceptet ”udholdenhed”, som udtrykker firmaets mål om at skabe kameraer, som er velegnet til elitesportsudøvere og eventyrere, som konstant udfordrer sig selv og egne grænser under ekstreme forhold. Den nye model er udviklet til at favne dette koncept og benytter sig af Casios mangeårige erfaring inden for teknologier til stødsikring, vandtæthed og slim-line design.
I EX-G1 finder man de stødsikre designelementer flere steder, både ind- og udvendig, og samtidig er kameraets design super smart – en funktionel skønhed. Udover de stærke basisfunktioner, f.eks. de 12,1 effektive megapixels, er EX-G1 udstyret med intervaloptagelse. Intervaloptagelse tager automatisk stillbilleder eller video med fastsatte intervaller, hvilket gør det muligt at skabe fantastiske optagelser, mens man er i gang med en aktivitet.


Vigtigste funktioner:

Stødsikker
Verdens slankeste profil *1 på 19,9 mm (ekskl. fremspringende dele) i et stødsikkert digitalkamera. Kameraet har bestået en faldtest fra en højde på 2,13 meter *2.
*1. Per 18. november 2009, baseret på Casio-undersøgelse
*2. Baseret på Casios egen standard, med reference til US-standard, MIL-STD-810F Method 516.5-Shock

Vand-/støvtæt
Kameraet byder på en vandtæt præstation svarende til IEC/JIS Protection Class 8 (IPX8) waterproofing  og kan bruges i 60 sammenhængende minutter i en vanddybde på 3 meter*3. Det modstår også vandstråler svarende til IEC/JIS Protection Class 6 (IPX6) waterproofing og kan skylles direkte under rindende vand. Kameraet er uigennemtrængeligt for støv, svarende til IEC/JIS Protection Class 6 (IP6X) dustproofing.
*3. Baseret på test fastlagt af Casio

Frostsikker
Kan bruges ved temperaturer ned til -10°C*4
*4. Batterilevetiden forkortes i forhold til brug ved normale temperaturer.

Stødsikker/vandtæt konstruktion og design
Ydre
• Ydre hus i rustfrit stål, som modstår ydre stød
• Polykarbonat-lag absorberer stød
• Holder til remmen lavet af sprøjtestøbt zink modstår stød
• Roterende lukkeanordning sikrer SD-slot
Indre konstruktion
• Vandtæt indre hus lavet af polykarbonat forstærket med glasfiber
• Spændelåskonstruktion absorberer stød, hvormed færre skruer er brugt til at sikre det indre hus
• Højtaler og mikrofon med vandtæt filter holder vand ude
Objektiv
• Særligt udformet objektivring mindsker stød i objektivområdet
• Glasobjektivdæksel forstærket med en vandafvisende multi-coating, som hindrer lysreflektioner
• Objektivfatning lavet af fleksibel elastomer, som absorberer stød
• Højeffektivt materiale beskytter objektivet fra ydre stød
LCD-panel
• Akrylpladen som beskytter LCD’en fra vandets tryk og stød er 1,5 gange tykkere end ved konventionelle produkter
• Speciel indfatning mindsker stød i området omkring LCD-panelet

BEST SHOT®-funktioner, der passer til et vandtæt og stødsikkert kamera
Intervaloptagelse
Denne funktion gør det muligt at tage stillbilleder eller video med faste intervaller, mens man er i gang med sport, f.eks. snowboarding, cykling og windsurfing*5. Med EX-G1 kan brugeren tage kraftfulde billeder midt i den vildeste action – den slags billeder som ellers er nærmest umulige at indfange. Intervallet kan indstilles til 10 sek., 30 sek., 1 eller 3 minutter, og optagetiden for video kan sættes til 3, 10, 20 eller 30 minutter.
*5. Et stativ er nødvendigt – medfølger ikke
Fantastisk til udendørs fotografering
BEST SHOT-funktionen gør det muligt at tage smukke billeder blot ved at vælge den ønskede motivscene. EX-G1 har ekstra BEST SHOT-indstillinger til diverse udendørs situationer, som f.eks. ”sne”- og ”strand”-sceneindstillinger, som laver automatiske indstillinger, så man undgår undereksponering pga. lysintensiteten fra sol eller sne. Ligeledes er der en ”undervands”-indstilling, som styrer undervandsbilleders tilbøjelighed til at blive for blå.

Kameraet er i handlen februar 2010 til en vejl. udsalgspris på kr. 2.499,00.
Yderligere oplysninger og tekniske specifikationer fås hos den danske importør,
Westheimer A/S på telefon 44 85 34 00

Nyhedsarkivet