Kom med ind i analogfotografiens verden

2022-04-28

Tomas Wikers, der er en begejstret analogfotograf og digital designer hos Focus Nordic, deler sine bedste tips til at komme i gang med analog fotografi.

En kort introduktion af mig

Hej! Jeg hedder Tomas. Jeg arbejder i Focus Nordics marketingafdeling, og jeg er dybt interesseret i analog fotografi i virksomheden. Jeg er ligefrem gået så langt, at jeg har en stor tatovering af mit Rolleiflex og nogle Kurbits på min arm. Det kan nok virke skørt, men Rolleiflex-kameraet er symbolet på min rejse og dybe interesse i fotografi og Kurbits, fordi jeg kommer fra Dalarna, der er en region i midten af Sverige.

Analog fotografi udgør sin egen del af familien, og jeg kan lide at forsøge forskellige typer af fotografi, som fx landskab, natur, gader, makro m.v., for at presse mig selv samt lære noget nyt og blive endnu bedre til det. I den seneste tid er jeg blevet mere og mere interesseret i makrofotografi, der er meget sværere, end jeg forestillede mig, men også meget sjovt, når det endelig lykkes at tage et godt billede. Jeg bliver måske en dag modig nok til også at prøve portrætter.

Derfor begyndte jeg med analogfotografi

Jeg ville prøve noget helt nyt og blive en endnu bedre fotograf. Jeg vendte så at sige tilbage til fotografiens rødder. Plus jeg har altid holdt meget af fornemmelsen i analoge billeder. Du ser forskellen, når du sammenligner billeder taget med et digitalt kamera med billeder taget med et analogt kamera. Kontrasterne, farvetonerne og den generelle fornemmelse i billedet er meget forskellig fra et billede taget med et digitalt kamera.

Jeg har et dejligt Rolleiflex T 3.5/75 med gråt læder, der kun er fremstillet i et begrænset antal, fordi læderet på et Rolleiflex normalt er sort. Jeg købte kameraet af en ældre herre, og jeg fik også den originale æske, brugervejledning, taske, rem og filtre med i købet. Alt er originalt og i meget fin stand. Kun han og hans far havde brugt udstyret, og ganske lidt. Så jeg var heldig. Jeg husker, at han stillede meget detaljerede spørgsmål, da jeg snakkede med ham. Han ønskede ikke at sælge kameraet til en person, som ikke værdsatte det, og han havde derfor allerede afslået at sælge til flere købere. Kameraet havde stor betydning for ham og havde været en del af hans liv i mange år. Det forstår jeg nu. Nu er kameraet en del af mig.

Så jeg fik endelig fat i dette fine stykke tyske håndværk. Jeg følte bagefter, at noget manglede. Jeg kendte ikke alle detaljer, og jeg syntes, at det kunne være sjovt at lære hele proceduren, fra jeg tog billedet, til jeg fremkaldte filmen og måske satte et par billeder op på min væg.

Alle veje fører til Rom

Eller til Firenze i mit tilfælde for at være mere præcis. Jeg begyndte at søge på nettet efter et kursus eller workshop, hvor jeg kunne lære hele proceduren. Jeg fandt et par kurser her i Sverige, men ingen af dem føltes helt rigtige. Så fandt jeg pludselig en workshop i Firenze i Italien. Der var to fotografer, en fra USA og en fra Rusland, der boede i Firenze og havde sit eget studie med mørkekammer. Kombinationen af de to betød, at workshoppen om analog fotografi og arbejde i mørkekammeret ville vare en hel uge. Jeg tænkt over det er par dage og besluttede at prøve det. Jeg havde alligevel noget ferie til gode og tænkte, at det var en god lejlighed til at slå to fluer med et smæk.

Jeg tog afsted til Firenze med mit Rolleiflex, en taske med film og mørkekammerpapir. Det blev en helt fantastisk uge. Vi var seks deltagere foruden de to kursusledere. Der var mig, en fra Tyskland, en fra Chile og tre fra USA. Jeg var den eneste nybegynder i analog fotografi. De andre havde været i gang i årevis og delte deres viden og erfaringer med mig.

Vi begyndte med det grundlæggende, hvor jeg skulle lære at lægge filmen i Paterson-tanken med lukkede øjne, så jeg kunne gøre det senere i mørkekammeret. Derefter gik vi ud i Firenzes gader og brugte et par ruller film. I de efterfølgende dage gik vi rundt i Firenze og brugte nogle ruller film, hvorefter vi vendte tilbage til mørkekammeret og fremkaldte filmene. Derefter oprettede vi kontaktark, før vi valgte de billeder, der skulle printes, og analyserede og drøftede billederne i gruppen.

Mine erfaringer fra workshoppen, udover arbejdet i mørkekammeret, var nok, at jeg bedre lærte at se på det store billede og prøve at tænke kreativt og utraditionelt, før jeg tager et billede. Ligeledes lærte jeg, hvordan jeg mere effektivt beslutter hvilke kameraindstillinger, der skal bruges, ved at se på omgivelserne, fx mængden af lys og skygge. Førhen stolede jeg på kameraets evne til at analysere motivet mere, men efter workshoppen har jeg mere tillid til selv at gøre det.

Gå ikke ud uden din bedste ven

Jeg lærte dette af bitre erfaringer! Desværre havde jeg ikke mit Rolleiflex med på min tur til Cuba. Forestil jer følelsen af at have gået rundt i gaderne i Havana, Trinidad, Sancti Spiritus og Viñales med netop det kamera. Aldrig har jeg savnet mit kamera så meget, som jeg gjorde på den tur. Jeg havde taget mit digitale kamera med, men det var ikke det samme. Jo, vi laver alle fejl.

Men man skal altid lære af sine fejl, så da jeg tog til New York, Vivian Maiers hjemby, ledsagede kameraet mig på hele turen.

Hvad skal du bruge for at komme i gang med analog fotografi?

Et analogt kamera
Måske er du så heldig at have arvet din bedstefars gamle 35mm kamera - eller endnu bedre et kamera i mellemformat såsom Rolleiflex, Mamiya eller et Pentax 6x7 (bygget som en tank men supercool). Men måske er du ikke så heldig at arve et gammelt analogt kamera? Det gør ikke noget. Det er ret nemt at finde et brugt. Prøv loppemarkeder, onlineauktioner, private sælgere eller en fotobutik, der sælger brugte kameraer.

En analog film
Du har nu et godt analogt kamera, der virker, men der mangler én ting for at gøre det helt brugbart. En rulle film. Eller sandsynligvis flere ruller.

Farvefilm eller sort-hvid film?
Det afhænger af din personlige smag. Nogle foretrækker farvebilleder, mens andre foretrækker sort-hvide billeder. Prøv dem begge, og beslut så, hvad du vil. Det afhænger også af situationen og det ønskede resultat.

Hvordan ved jeg, hvornår jeg skal bruge farvefilm eller sort-hvid film?
Det kommer med erfaringen. Du skal selv prøve at se, hvordan resultatet bliver. Hvis der er masser af skygge og lys, vil jeg nok bruge en sort-hvid film som fx HP5, Tri-X, TMax eller XP2 Super, fordi den normalt fremhæver kontrasterne og skyggerne.

Skal du bruge en farvefilm, kan du prøve klassikere som Ektar eller Portra fra Kodak. Eller du kan også prøve Kodak Pro Image 100, Ektachrome E100 eller ColorPlus 200.

Når det drejer sig om sort-hvid film, skal du bruge den gamle klassiker HP5 fra Ilford Photo, der giver virkelig pæne skygger og kontrast. Der er også XP2 Super, der næsten altid kan bruges, og som efter min mening altid giver gode resultater. Begge har ISO 400 og kan bruges ved næsten alle lejligheder.

Du skulle også prøve Kodak TMax 400. Det er en god klassisk sort-hvid film til analog fotografi, som har været på markedet i årevis.

ISO – Hvad skal jeg vælge?
ISO er en vigtig parameter, der afgør, hvor lyst dit billede bliver. Hvis vejret er klart og solrigt, skal du bruge en lav ISO-værdi som ISO 50, 80 eller 100. Er vejret overskyet eller lidt mørkere? Brug ISO 400 eller 800. Der fås også film med ISO på op til 3.200 for mørke omgivelser, men jeg kan personligt ikke lide at bruge de film, fordi resultatet mere eller mindre ligner tjære. Men det er min personlige holdning.
ISO øger eller reducerer lysstyrken i et billede, men det påvirker også korn- og støjniveau og det dynamiske område. Med laveste ISO-indstilling har dine billeder den mindste støj og det højeste dynamiske område, der giver dig den største fleksibilitet i efterbehandlingen. Når ISO-værdien øges, øges støjniveauet, og det dynamiske område reduceres også typisk i modsætning til lukkerhastighed og blænde.

Men husk, at ISO ikke ændrer mængden af lys, der kommer ind i kameraet, når du gør billedet lysere eller mørkere. Det afgør i stedet, hvordan kameraet håndterer den allerede indstillede mængde lys efter eksponeringen.

Fremkaldelse af film

Du kan selv fremkalde filmen eller overlade det til en lokal fotobutik, der tilbyder at fremkalde film. Hvis du bruger den sort-hvide film Ilford XP2 Super, kan du normalt indlevere filmen til en fotobutik, der egentlig fremkalder farvefilm, fordi der bruges den samme fremkalderproces (C-41). Film som Tri-X, TMax, HP5, PAN-F m.fl. skal fremkaldes på traditionel måde, og det kan være, at fotobutikken ikke selv kan gøre det og sender filmrullerne til en ekstern partner.

Vi har kemikalierne til dem, der ved, hvordan det skal gøres. Hvis du vil prøve dig frem med en eller to ruller film, kan du fx bruge sættet Simplicity fra Ilford, der indeholder kemikalier til fremkaldelse af en eller to ruller film. Vi fører også sættet Paterson Film Starter fra Ilford Photo, der er et perfekt startersæt for alle, der vil fremkalde sort-hvide film derhjemme. Sættet indeholder alt til at fremkalde dine første filmruller. Fra fremkaldervæske, stopbad, fixer, afspændingsmiddel til fremkaldertanken i perfekt størrelse og målecylindre til fremkaldelse af to ruller 35 mm film ad gangen (eller én 120-rulle).

Vigtig bemærkning: Husk, at du har med kemikalier at gøre, hvis du vælger selv at fremkalde din film. De skal behandles som kemikalier, når du bortskaffer dem. Tænk på miljøet, og hæld ikke brugte kemikalier i kloakken. Aflevér dem til din lokale genbrugsstation, så de kan bortskaffes korrekt.

Tag det roligt, og fokusér på kompositionen

Du skal tage det lidt roligt, når det drejer sig om analog fotografi. Du skal tænke lidt mere på kompositionen og prøve at forestille dig billedet, før du tager det. Det er ikke så dyrt at bruge film, men det er heller ikke billigt, så du vil nok være lidt mere påpasselig ved valg af motiv. Husk, at du kun har 36 billeder på en 135mm rulle og 12 billeder på en 120mm rulle, og at du først kan se resultatet, når filmen er fremkaldt.

Det vigtigste er, at du har det sjovt. Køb mange film, prøv forskellige filmtyper og se forskellen mellem dem.