alt=""
alt=""

PENTAX Q MIRRORLESS 8,5MM F/1,9 KIT




Pentax Q – digitalt systemkamera i kompaktformat

Pentax lancerer det nye Pentax Q, et digitalt systemkamera med udskifteligt objektiv. Pentax’s know-how inden for miniaturisering har været en stor fordel i udviklingen af dette kamera, hvor huset har en tykkelse på kun 3,1 cm. Kameraet producerer billeder af særdeles høj kvalitet, og rummer samtidig en lang række funktioner, som normalt kun er at finde i mere avancerede DSLR-kameraer.

Med en højopløst 12,4 megapixel bagbelyst 1/2,3” CMOS-sensor byder Pentax Q på et bredt udbud af avancerede funktioner, blandt andet en nyudviklet superkompakt Q-fatning til objektiv.

Kameraets egenskaber imponerer: Serieoptagelse med fem billeder per sekund, op til ISO 6400 følsomhed med lav støj, kamerahus i magnesiumlegering og en stor 3” LCD-skærm med 460.000 punkter og 170 graders betragtningsvinkel. Derudover har kameraet videooptagelse i fuld HD med 30 billeder/sek. og H.264-komprimering samt HDMI-udgang.

Blandt de mange brugervenlige funktioner findes et avanceret eksponeringssystem med manuelle funktioner som blænderprioriteret AE og funktionen Custom Image for optimal efterbehandling. Pentax Q har indbygget billedstabilisering i kamerahuset, SR (Shake Reduction) og DRII-mekanisme (Dust Removal II) til fjernelse af støv. Alt dette i kombination betyder, at selv nybegyndere kan tage skarpe billeder med en bemærkelsesværdig høj kvalitet.

”Pentax Q har også den allernyeste billedbehandlingsteknik, med en funktion til ”bokeh”-kontrol, som finjusterer graden af sløring, som omgiver motivet, hvilket er særligt anvendeligt ved portrætfotografering. Desuden har kameraet en kreativ funktion kaldet Smart Effect, som producerer billeder med et kunstnerisk touch”, siger Helge Rose hos Focus Nordic, Pentax’s nordiske distributør.

Smart Effect er en serie med ni forskellige efterbehandlingseffekter, som er let skifte imellem via en ”quick dial-knap” på kameraets forside. De anvendte effekter kan ses på forhånd på LCD-skærmen. De ni effekter er: Brilliant Color, Unicolor Bold, Vintage Color, Cross Processing, Warm Fade, Tone Expansion, Bold Monochrome, Water Color og Vibrant Color Enhance. Derudover findes også en brugerdefinerbar effekt.

Med denne lancering af Q-fatning tilbyder Pentax nu digitale kameraer med i alt 3 forskellige objektivfatninger (sammen med de tidligere fatninger K og 645).

Link til producentens website: PENTAX

Produktanmeldelser

Kilde Sammenfatning Karakter

Alternativ til PDF-dokument

Udskriftsalternativ



Varenummer Produktnavn Lev. art.nr.
alt="" 2510000049 Sort 15072
EAN: 0027075194847
alt="" 2510000047 Hvid 15142
EAN: 0027075207950